Den livlige, rørende og indtil nu hemmelige historie om et trans-fællesskab i 1950’ernes New York og om deres fristed i en villa uden for byen – fortalt af gæsterne selv til instruktøren af CPH:DOX-hittet ’Little Girl’.
Casa Susanna var kælenavnet for et stort, victoriansk hus i Catskills-bjergene nord for New York, som i 1950’erne og 60’erne blev et hemmeligt fristed for crossdressere og transgenderkvinder. Nu deler gæsterne selv den store, ufortalte historie om Casa Susanna for første gang. Om frihed, drag parties, middagsselskaber, kostumeballer – og om husets livlige ejer Susanna, også kendt som Tito. Flere af dem havde deres koner med på weekendturene til Catskills. Instruktør Sébastien Lifshitz (CPH:DOX-hittet ’Little Girl’) har på få år etableret sig som en af samtidens store humanister, og uden at vende det blinde øje til undertrykkelsen af nonkonforme minoriteter – dengang såvel som i dag – har han lavet en film om et fællesskab, der nu endelig frit kan fejre deres egen historie.
Sébastien Lifshitz / France, United States / 2022 / 97 min / CPH:DOX
Director: Sébastien Lifshitz
Producer: Muriel Meynard, Bruno Patino, Alexa Miguel