Tilbage til Alle begivenheder

HYPER SWITCH ULTRA FAGGOT


  • Aveny-T Frederiksberg Allé 102 1820, Frederiksberg C Denmark (kort)

HYPER SWITCH ULTRA FAGGOT er et musikdramatisk portræt af den homoseksuelle maskulinitet. En invitation ind i det skamfulde rum af uudtalt begær, hvor sproget stopper og murbrokkerne tager over. En undersøgelse af, hvilke mekanismer det starter i et menneske, når man forelsker sig i det, der gør allermest ondt. Når det homoseksuelle traume bliver smitsomt, og skam forvandler sig til hovmod.

Vi møder vores hovedkarakter i en beskidt kælder af krydsfinersvægge, lædersofaer og udefinerbare klatter af spyt, sæd og afføring på gulvet. Det rum, hvor liderligheden både blomstrer og stinker. Han forsøger at forklare, hvor smukt det er. Ud af det maleriske portræt tegner der sig en kærlighedshistorie. Hans store forelskelse, som overfalder, plyndrer, råber. Først da det er for sent, opdager han, at det smukkeste han ejer, sin kærlighed, også bliver hans undergang. Kærligheden er væk, og vores hovedkarakter transformerer sig. Sorgen bliver så stor, at grusomheden er den eneste løsning — tilbage står spørgsmålet: fandtes hans store kærlighed overhovedet, eller var det blot et ekko af ham selv?

GÆSTESPIL

VARIGHED 60 minutter
ANBEFALET ALDER 15+
PRIS kr 50,00 - 200,00

TEKST Johan Klint Sandberg & Ludvig Brostrup
MEDVIRKENDE Ludvig Brostrup
ISCENESÆTTELSE Johan Klint Sandberg
KOSTUMEDESIGNER Ditte Marie Tygesen
KOMPONIST Matias Vestergård
DIRIGENT Poul Emborg
INDSPILLET KOR Det Unge Vokalensemble
TONEMESTER Ragnheiður Jónsdóttir
FOTO Frederikke Brostrup

STØTTET AF
Statens Kunstfond
Wilhelm Hansen Fonden
Dansk komponistforening
Koda Dramatik

Forrige
Forrige
1. marts

KONCERT I KULISSEN MED NAUSIA

Næste
Næste
15. marts

PEECH MUSIKBINGO (UDSOLGT)