ISCENE INVITERER TIL DEBAT OM KRITIK OG ANMELDELSER
Kritik til debat er en eftermiddag, hvor vi sammen med jer og to fagstærke paneler debatterer spørgsmålene:
Hvem må mene hvad, om hvem og hvorfor?
Hvad skal anmeldelsen i dag? Og hvem har ansvar for den professionelle formidling?
I debatpanelerne sidder Kasper Holten, teaterchef for Det Kongelige Teater, Mette Davidsen-Nielsen, kulturredaktør på Politiken, Nikolaj Bøgh, konservativ politiker og rådmand på Frederiksberg, Sandra Yi Sencindiver, skuespiller og kunstnerisk leder af danskdansk, Marie Topp, danser og koreograf, og Stina Strange Thue, kunstnerisk producent og danseformidler.
De to debatter modereres af ISCENEs kritikredaktør Anne Liisberg og chefredaktør Rie Hammer. Alle tilstedeværende kan stille spørgsmål og deltage i debatten.
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Tilmelding ikke nødvendig.