To af verdens bedste fridykkere finder deres livs kærlighed i hinanden, men sætter alt på spil i havets dyb. En svimlende storfilm, der bølger af berusende adrenalin-kicks og store følelser.
Italienske Alessia Zecchini har villet være verdens bedste fridykker, siden hun var barn. Som voksen har hendes talent og stålfaste vilje ført hende til verdenstoppen. Og deroppe på toppen møder hun den irske eventyrer Stephen Keenan. Han er en af de sikkerhedsdykkere, der sørger for, at fridykkerne slipper levende fra det, når de dykker vanvittigt dybt uden anden ilt, end den de har i lungerne. Deres møde føles skæbnebestemt og sammen skubber de hinandens grænser indenfor den farlige sport. Med en blanding af arkivoptagelser fra deres barndom og ungdom, interview med familie og venner og ikke mindst smukke, blå undervandsoptagelser fra fridykningskonkurrencer, giver ’The Deepest Breath’ et unikt indblik i de berusende belønninger og uoverskuelige risici, der følger med at jagte drømmen helt ned i havenes svimlende dyb.
Laura McGann / United Kingdom, Ireland / 2023 / 108 min / CPH:DOX
Director: Laura McGann
Producer: Thomson Sarah, D’Alton, Anne McLoughlin , John Battsek