Pollys musik er smagen af et bittersødt og blødende kirsebær i sommersolen. Om det er at tage på roadtrip med vennerne, mødes om et hook-up eller stadig tænke på sin eks, så sætter Pollys nye sange lyd på de mangeartede følelser og retninger, som opstår, når man har et knust hjerte. Guitaren som anker omfavnes af fremdrivende trommer, 90’er synths, korstykker og en altid krystalklar vokal, som kendetegner Pollys univers. Et univers der trækker på teenage-værelsets energi med slushice og tyggegummi i munden, alt imens Buffy the Vampire Slayer kører på tv’et.
Til koncerten medbringer Polly en masse ny materiale og sit band bestående af Anton Klüver, Søren Maria Buschmann, Freja Holm og Benedicte Pierleoni.
KONCERTSTART kl. 21.00
SCENE Forhus / bar
PRIS kr. 85 inkl. gebyr
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond & Frederiksberg Kommunes Musikudvalg